Tak Anne for en virkelig givende fødselsforberedelse. Vi ville ikke have været den foruden.
Tak fordi du tog min kæreste og mig seriøst som et fødselsteam - det kunne vi ikke finde ved Region Syddanmark i foråret/sommeren 2023.
Vi savnede et fælles udgangspunkt. Når vi forberedte os på fødslen, amning og tiden efter med vores datter, var det tydeligt, at nok hørte og læste vi det samme, men spørgsmålene, det affødte, var forskellige qua vores roller som den fødende og fødselsmakker. Du gav os plads, lyttede og oplyste os med nærvær, smil og udgangspunkt i vores situation. Det gav os en ro og tillid til processen, og det gjorde fødslen til en god og overkommelig oplevelse, samt vi blev begge klædt på til arbejdet med etablering af amningen.
Sessionerne med dig gav min kæreste en selvtillid i, at han er nyttig i alt det her. Både op til og under fødslen, og mindst lige så meget efterfølgende. Det har betydet, at jeg har turde læne mig endnu mere op ad ham, og det har lettet presset på mine skuldre over den forventning vi er blevet mødt af i det offentlige: at fordi det var min krop, det handlede om, så var det mig, der havde alle spørgsmålene, svarene, følelserne og tankerne omkring det hele. Men det ville også blive en livsomvæltende oplevelse for min kæreste, og det er voldsomt at opleve en man elsker have ondt og være i en så udsat position - også selvom det er smerten er en nødvendighed og med et godt formål. Det gjorde du også plads til, at vi kunne snakke om, og det betød at vi efter fødslen havde en samtale, som vi kunne fortsætte på i vores bearbejdning af fødslen, fordi vi allerede havde startet på den med dig.
Tak for dig.