Graviditetstræning og fødselsforberedelse i én. For at give dig de bedste forudsætninger for din graviditet og forestående fødsel, gennemgår vi relevant fysisk fødselsforberedelse, hvor du lærer din gravide krop at kende og får gode redskaber til at bruge kroppens egne ressourcer under graviditeten samt til fødslen.
Du får kyndig fysioterapeutisk vejledning i, hvordan du træner dig stærk i din graviditet uanset om du har lænde- eller bækkensmerter, ømhed eller ingen smerter har. Vi tilpasser din gravid træning, så du kan være med hele vejen igennem og får den rette udfordring.
Gravid træningen er opdelt i ca. 25-30 minutters fødselsforberedelse og 60 minutters træning. Herunder bevægeligheds-, stabilitets-, styrke- og pulstræning. Hvert hold afsluttes med en dejlig guidet afspænding.
Introduktion til den gravide krops fysiske forandringer, og hvordan vi kan tilpasse træningen hensigtsmæssigt under graviditeten.
Viden og kendskab til smerter i graviditeten og fødslen. Hvad kan man gøre for at hjælpe sig selv?
Kroppens egne ressourcer. Hvordan anvender vi bedst disse styrker under graviditeten og fødslen?
Den aktive fødende. Hvad kan jeg selv gøre under en fødsel?
Kroppens sejeste redskab – vores bevidste vejrtrækning. Vejrtrækningsteknikker til brug under fødslen.
Gennemgang af gode og simple fysiske teknikker til lindring af smerter under fødslen. Relevant for både dig, der skal føde og den, der skal støtte under fødslen.
Gennemgang af fødslen.
Genoptagelse af bevægelse og træning efter en endt graviditet. Hvornår må jeg egentlig påbegynde træning igen?
Det er meget individuelt hvornår det giver bedst mening at starte. Men de fleste starter når de er omkring halvvejs i graviditeten. Det er oftest her man som gravid begynder at mærke kroppens forandringer og der er behov for tilpasninger ift træning. Man kan også have behov for gravidmassage.
Men det kan også være en fordel at starte tidligt, hvis man er udfordret med graviditetsbetinget smerter og gener. Så kan man tage det i opløbet.
At have været i Cecilies kyndige hænder her både under og efter min tredje graviditet har været en af de bedste gaver jeg har givet mig selv.
Det har virkelig været træning jeg har set frem til, glædet mig til og prioriteret, og sådan har jeg aldrig haft det med træning før.
Det har været så fedt at mærke at man blev stærkere for hver gang, og at man nu ikke engang ét år efter ens tredje fødsel er stærkere end man var før man fik børn.
Kan kun anbefale at man giver sig selv den gave som gravid og mor et forløb hos Cecilie.
Og jeg håber på og glæder mig til at få lov at træne hos Cecilie igen.
Når man kommer ind hos Cecilie i hendes dejlige klinik, mærker man med det samme en dejlig ro. Cecilie er altid i et stort smil og veloplagt.. Jeg har nydt godt af både Cecilies kyndige fysviden gennem behandling samt graviditetstræning og fødselsforberedelse.
Jeg har været meget tryg i at kunne mærke at Cecilie har helt styr på både behandling og træning, målrettet til kvinder der er gravide.
Jeg vil anbefale enhver kvinde der er gravid og har smerter eller har brug for at holde sig i gang under graviditeten, at kontakte Cecilie og få hjælp.
Jeg er helt sikker på at mit efterfødselsforløb med genoptræning efter graviditet og fødsel, skal startes hos Cecilie, inden jeg er klar til at komme ud i den virkelig verden og træne selv 🙂
Tak for dig Cecilie