Rigtig mange gravide oplever at få gener og måske smerter i bækkenet.

Det er op mod 80% af alle gravide, som oplever lænde- og bækkensmerter og det er dermed en helt normal tilstand i graviditeten. Men for mange gravide kan det være svært at navigere i hvad der kan gøres for at afhjælpe evt. gener.

Har du ondt i dit bækken som gravid?

Måske du har fået at vide du har bækkenløsning og er i tvivl om hvad man gør ved bækkensmerter?

Måske du ønsker at vide hvilke øvelser, der gode ved bækkensmerter eller er tvivl om hvordan du kan/må træne i din graviditet?

I nedenstående vil vi gøre dig klogere på hvad du kan gøre som gravid, for at håndtere evt. gener. Ofte er der flere muligheder for at mindske og forebygge gener, og formålet med denne blog er at give dig redskaber og indsigt i hvad du kan gøre for at stå trygt og stærkest muligt i din graviditet.

Bækkenet anatomi - bækkenløsning

For at have en forståelse for, hvad du selv kan gøre som gravid, når du oplever graviditetsrelaterede bækkengener, er det gavnligt at have lidt grundlæggende viden om bækkenets anatomi.

Dit bækken er bygget til at være meget stærkt – også i graviditeten. Derfor er betegnelsen “bækkenløsning” uheldig, til at beskrive den situation, hvor der er opstået helt normale graviditetsbetingede smerter i bækkenet.

Ordet ”løsning” leder hen til en forståelse af at det er farligt og at bækkenet er svagt og ikke kan klare belastningen fra en graviditet.

Men det er vigtigt at vide at bækkensmerter typisk ikke opstår pga. at bækkenet løsner sig, men nærmere forbi der opstår en sensitivering af bækkenstrukturene i graviditeten.

Hvorfor oplever du at have smerter som gravid?

Når du oplever gener fra dit bækken, skyldes det at ledflader og ledbånd bliver mere følsomme (sensitive) i graviditeten. Hos nogle mere end andre.

Kroppens beskyttelse i den forbindelse er ofte at øge spændingen i muskulaturen og bindevævet, hvilket så kan resulterer i endnu flere smerter.

Mange oplever her at blive inaktive, måske efter råd fra sundhedspersonale som ikke er specialiserede i graviditetsgener. Meget stor aflastning/hvile og inaktivitet kan medføre en yderligere følsomhed i bækkenet, bl.a. som følge af nedsat styrke i musklerne omkring bækkenet.

Det er helt naturligt at man ved store gener - her og nu – kan have gavn af hvile. Udfordringen er, at det kan føles som en god ”kur” og at man dermed begrænser sine bevægelser meget – også på længere sigt. Ofte fordi man har en oplevelse af at så længe man ikke bevæger sig, så fremprovokeres evt. smerter ikke. Men på lang sigt kan denne “passive coping” strategi og undgåelsesadfærd bevirke at vores krop (og sind) tilpasser sig til det mere indskrænkede bevægemønster.

Og dette kan give udfordringer på sigt da fødslen og tiden med en lille ny er to processer som vi har stor gavn af at gå ind til med en god grundstyrke og mest mulig kontakt og tillid til vores krop.

Det er altså sådan, at inaktivitet i graviditeten faktisk kan forværre gener fra bækken/lænderegionen, hvis inaktivitet bliver en strategi man fastholder gennem hele graviditeten.

Hvad kan du gøre som gravid for at forebygge og mindske gener?

Hensigtsmæssig bevægelse og styrke af muskulaturen stimulerer muskulaturen, øger ledvæsken og holder bindevævet og leddene bevægelige. Dette bidrager til at gøre kroppen stærkere og det gør bevægelse i hverdagen lettere.

Oplever du smerter i forbindelse med fysisk aktivitet, kan du med fordel justere på din træning, fremfor at stoppe helt. Du kan prøve at være nysgerrig på at få det bedste ud af dit nye udgangspunkt fx med tilpasset fysisk aktivitet. Helt konkret kan du i hverdagen fx ved husarbejde, gåture, ved motion/fysisk aktivitet, på arbejde se om det er muligt at indsætte små pauser.

Tænk altså i tilpasninger fremfor forbud.

Hvordan må du træne som gravid?

Som udgangspunkt kan du fortsætte din vanlige træning som gravid, hvis du ikke oplever gener hermed. Sundhedsstyrelsen beskriver ligeledes, at det er en fordel for dig at opstarte træning i graviditeten, hvis du ikke har trænet forud for din graviditet og anbefaler at man som gravid begrænser stillesiddene aktivitet (1).

Helt generelt oplever mange gavn af øvelser, der skaber bevægelser hen over lænde/bækkenregionen i kombination med styrkende/funktionelle øvelser såsom squat og bækkenløft. Og som en ekstra bonus vil hensigtsmæssig træning øge produktionen af endorfiner og dopaminudskillelsen hvilket reducerer sensibiliseringen (den øgede følsomhed) af vævet.

For mange gravide, er det trygt at træne med vejledning fra specialiserede fagfolk, der kan imødekomme eventuelle behov for tilpasninger.

Hos os, i Kvinde-Min, har jordemoder Anne og Gyn Obs Fys Cecilie, skabt et unikt graviditetstræningsforløb, der henvender sig til alle gravide uanset fitnessniveau.

Du kan læse mere om forløbet her: graviditetstræning

Forskning viser, at det er sikkert for gravide at træne og at det faktisk bidrager til en sund graviditet og kan mindske sandsynligheden for komplikationer som fx graviditetsbetinget sukkersyge og præeklampsi. (2) Derudover oplever gravide som deltager på forløb bl.a. større tryghed i deres fødselsforløb og nemmere restitution efter fødslen.

Brug gener/smerte som vejviser

En graviditet er virkelig et mirakel, der samtidig kan opleves som en stor belastning for kroppen.

Den gravide krop gennemgår på kort tid store forandringer og der er derfor, som nævnt, helt normalt at opleve gener fra bækkenregionen.

Her kan det være en stor hjælp at øve sig i, at navigere i de signaler og smerte og ubehag vi får. Smerten kan på mange måde være en hjælp for dig - en “vejviser” i, at tilpasse aktivitetsniveauet.

Vær nysgerrig på hvad du tænker om det du mærker - er du bange for det? Nervøs for om det er farligt eller vi udvikle sig? Det er sådan at de ord og tanker vi har omkring det, at bækkenet naturligt påvirkes i graviditeten, har stor betydning for vores håndtering af de gener, der kan opstå.

Mange gravide oplever, at hvis de tager regelmæssige pauser (gerne liggende med fokus på den dybe vejrtrækning og afspænding), at smerten aftager og at man så efterfølgende kan vende tilbage til aktiviteterne igen.

Du kan altså prøve at arbejde med din fortolkning af smerterne:
at det ikke altid er farligt, men at det blot er et signal fra hjernen, der skal hjælpe dig med at tilpasse dit samlede aktivitetsniveau.

Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv?

I nedenstående får du et udpluk af nogle af de råd, vi giver gravide som kommer til os, fx til et forløb med specialiseret graviditetstræning.

• • Træn hensigtsmæssigt (opsøg gerne et forløb med specialiseret træning, hvor individuel tilpasning er muligt og hvor du føler dig tryg)
  • Sov evt. med glidelagen for at optimere søvn.
  • Bliv bevidst om og få strategier til hensigtsmæssig ergonomi i hverdagen
  • Lyt til signalerne fra kroppen: få regelmæssig hvile i løbet af dagen i balance med aktivitet
  • Udfør selvmassage med bold af spændt muskulatur fx i balderegionen
  • Overvej at booke en undersøgelse hos (gyn.obs) fysioterapeut som kan give dig målrettet behandling
  • Overvej at booke en massage og evt. akupunktur, som i kombination ofte er meget effektivt til at lindre gener

Ovenstående er blot et ganske lille indblik i den vejledning du vil opleve at få, når du kommer til behandling eller forløb hos os i Kvinde-Min. Vi sætter en stor ære i at møde dig lige der hvor du er, og få det bedste ud af dit udgangspunkt.

Ønsker du at stå styrket i din graviditet og til tiden efter fødslen, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ind i Kvinde-Min.

Kilder:

1SST-FA_gravide_final.ashx
2/books/NBK430821/

Ca. 3-4 % af alle børn ligger til termin i underkropsstilling (UK), dvs. med sædet (numsen) og måske fødderne nedad i bækkenet.

Det er ikke unormalt at barnet ligger i UK i starten af 3. trimester fx omkring uge 32, men fx når at vende sig til hovedstilling inden uge 36.

Ligger dit barn i UK og har du lyst til at blive klogere på hvordan du kan hjælpe det på rette vej, så er der her lidt råd og viden til dig.

Hvorfor ligger mit barn med numsen nedad?

For at få en dybere forståelse af hvorfor vi i Kvinde-Min arbejder med nedenstående øvelser, er det relevant at vide lidt om hvad der kan give anledning til at barnet ligger i UK.

Det kan sjældent fastslås med sikkerhed, hvad der skyldes at den lille ligger i sædestilling, men det kan fx være pladsforholdene i livmoderen eller bækkenet, der har betydning.

Ofte er barnet ”intelligent” og søger at finde hen, hvor der er mest plads. Derfor kan man, med bevidsthed omkring dette, hjælpe barnet hen til en mere optimal stilling i bækkenet, ved at arbejde med at skabe plads nederst i livmoder og bækken.

Hvad kan jeg gøre hvis barnet ligger i underkropsstilling?

Der findes en række øvelser, som er målrettede til at hjælpe et barn i underkropsstilling til at vende sig.

Hos Kvinde-min kan du komme til konsultation, specifikt omhandlende barn i underkropsstilling, hvor du vil blive grundigt vejledt og forevist hvordan nedenstående øvelser kan udføres for at opnå den mest optimale effekt. Læs mere om at hjælpe et barn i underkropsstilling

For at naturligt vende et barn i sædestilling, kan fokusere på at indlede med øvelser som har det formål at afspænde bl.a. det sacrotuberale ligament (STL). Dette ligament er bl.a. med til at stabilisere bækkenets led, herunder SI-leddene (Sacroilica), og kan ofte være lidt stramt hos gravide.

Vi benytter her typisk øvelserne ”Bum Jiggle” og ”Sidelying-Release”, fra Spinning Babies, som er effektive til at afspænde STL og samtidig afspænde det uteroscarale ligament, som er et ledbånd der forbinder livmoderen med korsbenet. Ved at afspænde disse ledbånd, åbner vi leddene i bækkenet og skaber plads og balance i både bækkenet og livmoderen.

Derudover kan ”Sidelying-Release” være effektiv til at afslappe bækkenbundsmuskulateren, hvilket også kan være med til at skabe plads i den nederste del af livmoderen. Og det er jo lige der vi gerne vil ”invitere” baby hen.

Hvilke øvelser kan jeg ellers gøre for at vende et barn i underkropsstilling?

Når der er skabt mere plads og balance i bækkenet, kan fokus flyttes hen på at udnytte pladsen der nu er kommet og bruge tyngdekraftens evne til at hjælpe barnet på rette vej.

Her kan øvelser som fx ”Forward-leaning-inversion” benyttes til at skabe yderligt stræk i ledbåndene og skabe det vi i Kvinde-Min kalder en ”hængekøje” effekt i livmoderen.

Her sætter vi tyngdekraften i spil og vil også give barnet optimale pladsforhold til at kunne vende sig og indstille sig på en måde som er hensigtsmæssig for barnets rotation ned gennem fødselskanalen.

Hvad kan jeg gøre derhjemme for at vende et barn i UK?

Du kan med bevidsthed og viden omkring hverdagsbevægelser skabe balance i bækkenet og gunstige pladsforhold i livmoderen, fx ved at tænke over at sidde mere foroverbøjet (eksempelvis henover en stol) og undgå at side med krydsede ben.

Derudover kan du benytte målrettede øvelser i hjemmet også. Der er sparsom forskning på området i forhold til hvilke øvelser, der er mest effektive, men der er undersøgelser som tyder på at stillingen ”Open-knee-chest” kan understøtte og fremhjælpe processen med at vende barnet fra UK til hovedstilling (1)

Til en konsultation omkring barn i underkropsstilling hos os, vil du/I blive grundigt vejledt og få øvelser med hjem, som tager udgangspunkt i hvad der er hensigtsmæssigt for jer.

Hvornår og hvordan laver man et vendingsforsøg?

Da vaginal fødsel af et barn i underkropstilling, helt generelt er forbundet med større risiko end fødsel af et barn som ligger i hovedstilling, vil man typisk blive tilbudt vendingsforsøg hvis barnet er i UK efter 36. graviditetsuge.

Succesraten for vendingsforsøg er omkring 50%. Proceduren kan for nogle opleves ubehagelig, da det foregår ved at man manuelt forsøger at få barnet til at lave en ”kolbøtte”. Andre gange går det nemt, fordi barnet måske har gode pladsforhold til at kunne vende sig.

Derudover kan det være relevant for dig at have følgende viden for vendingsforsøget (2):

• Forud for og efter vendingsforsøget vil man få foretaget en hjertelydskurve (CTG) på barnet
• Sundhedspersonalet er forpligtet til at informere om, at der er en minimal (men dog tilstedeværende) risiko for akut kejsersnit som følge af vendingsforsøget.
• Ofte får man en mindre indsprøjtning kaldet ”Ventoline”, som afslapper livmodermuskulaturen, hvilket gør det nemmere at foretaget vendingsforsøget.
• Er din blodtype Rhesus negativ, og har du foster med Rhesus positiv blodtype, anbefales anti-D efter et vendingsforsøg (ved egen læge i uge 24 vil din blodtype være kontrolleret, og du vil have fået 1. injektion med Anti-d omkring uge 28, hvis dette er relevant for dig)
• Ligesom børn født i UK, bør børn der er vendt fra UK til hovedstilling henvises til ultralydsskanning af hofter efter fødsel pga. øget risiko for hoftedysplasi

Kan man føde et barn med numsen nedad/er sædefødsel farlig?

Det er bestemt muligt at føde et barn som har ”besluttet” sig for, at den bedste vej at vende, er med sædet nedad.

Generelt er der dog øget frekvens af kejsersnit ved barn i UK. Omkring 90% af børn i UK er født ved kejsersnit, langt størstedelen er planlagte kejsersnit.

Planlagt vaginal fødsel indebærer en sandsynlighed for akut kejsersnit på 30-50% og den hyppigste årsag til akut kejsersnit i denne forbindelse er manglende fremgang i fødslen (2).

I de seneste år har man på mange afdelinger haft øget fokus på at dygtiggøre sig indenfor vaginal fødsel af UK og det er derfor ikke længere rutinemæssigt at blive anbefalet kejsersnit som fødende.

Mange føde steder har efterhånden god klinisk erfaring med at mor knæler/står op under en underkropsfødsel også kaldet ”stående UK fødsel”.

Øget viden og skærpede kompetencer indenfor det håndværk, en UK fødsel er, gør at det derfor sjældent på forhånd er ”givet” hvad der er mest hensigtsmæssigt. Du vil derfor få foretaget en individuel vurdering i forhold til fødselsmåde, i samarbejde med personalet.

Det er også en mulighed at komme til jordemoderkonsultation i Kvinde-min, hvis du/I føler I har brug for mere viden/råd forud for en evt. beslutning om fødselsmåde ved barn i UK.

Barn i underkropsstilling - konsultation i Kvinde-min

Budskabet med denne artikel har bl.a. været at oplyse om at det er muligt at forsøge at vende et barn i UK via skånsomme øvelser som alternativ eller supplement til vendingsforsøget, som foregår på sygehuset.

Har du et barn i UK omkring termin og står overfor vendingsforsøg? Eller måske er du tidligere i graviditeten fx i graviditetsuge 32, og ønsker at få redskaber til at kunne handle forebyggende og hjælpe barnet på "rette vej" med bl.a. øvelser og opmærksomhed på hverdagsbevægelser/stillinger? Så kan du læse mere og booke tid hos både Gyn. Obs. Fysioterapeut Cecilie og jordemoder Anne her: barn I underkropsstilling

Du/I er hjerteligt velkomne hos os i Kvinde-min

Kilder:

1. (Does the Advice to Assume the Knee-Chest Position at the 36th to 37th Weeks of Gestation Reduce the Incidence of Breech Presentation at Delivery? | Clinics in Mother and Child Health (ajol.info))
2. DSOG, Underkropspræsentaiton,, 2019 (Microsoft Word - Underkropspræsentation 10. og sidste udgave.docx (squarespace.com))

Er du højgravid og gået over tid, eller måske du står overfor igangsættelse og ønsker viden om hvordan du kan sætte fødslen i gang? Så kan du her blive klogere på hvad du selv kan gøre for at hjælpe kroppen godt på vej.

Vi kan starte med at besvare følgende spørgsmål: kan jeg starte min fødsel selv?

Svaret er… Måske.

For at give en forklaring på dette tvetydige svar, vil vi her prøve at give lidt indsigt i igangsættelse som begreb.

Det er vigtigt for os, i Kvinde-min, at understrege at medicinsk igangsættelse, som foregår på sygehuset, er et vigtigt og godt redskab i det jordemoderfaglige arbejde og at det er meget normalt at fødslen starter på denne måde. Faktisk bliver hver 4. fødsel igangsat (1).

Der er altså mange kvinder, som hver eneste dag bliver igangsat, og mange har gode oplevelser med dette. Med det sagt, er igangsættelse et indgreb som reelt indebærer sandsynlighed for yderligere indgreb i fødslen og som dermed kan udfordre både ens forestilling og ønsker for fødslen.

Det er derfor helt naturligt at du kan have et ønske om hjælpe både krop og sind godt på vej fx op mod en igangsættelse.

En medicinsk igangsættelse, defineres som et indgreb i fødslen og denne proces kan strække sig over flere dage, afhængig af hvor modtagelig kroppen er for igangsættelsesprocessen.

Man kan sige det på denne måde: Din krop ved ikke nødvendigvis at der er fødsel på programmet, og det kan være helt naturligt at den skal have lidt tid til at modtage og ”forstå” den besked om at opstarte fødselsarbejdet, som bliver sendt til den.

Du kan i Kvinde-min komme til fødselsfremmende behandling hos jordemoder Anne, som har mange års erfaring indenfor igangsættelse – læs mere om fødselsfremmende behandling og book her

Hvordan foregår medicinsk igangsættelse?

Skal du sættes i gang medicinsk kan det være en god ide at vide lidt om hvad sådan et forløb kan indebære. Typisk kommer du/I ind på sygehuset om morgenen og der bliver lavet undersøgelser af dig og barnet så man har et udgangspunkt for igangsættelsen.

Du vil bl.a. blive undersøgt indvendigt, hvor jordemoderen vil vurderer hvor ”moden” din livmoderhals og –mund er. Ud fra de undersøgelser der laves, vil der så bliver lavet en vurdering af hvilken metode for igangsættelse, som er mest hensigtsmæssig.

Er livmodermunden åben og livmoderhalsen kort, vil man ofte blive igangsat ved at man tager vandet, dvs. prikker hul på fosterhinderne.

Har man det som jordemødre kalder ”vaginale modne forhold” er kan dette ofte gøres forholdsvis nemt og uden de store gener for dig.

Du/I bliver så indlagt på fødestue og man afventer så om der kommer veer. Gør der ikke dette indenfor et par timer opstartes der typisk et vestimulerende drop.

Men for mange foregår den første del af en medicinsk igangsættelse faktisk derhjemme, hvis man betragtes som at have en ukompliceret graviditet.

Er livmoderhalsen fx lang og fast og livmodermunden måske lukket (hvilket er helt normalt, især hos førstegangsfødende) så vil man ofte skulle arbejde på at opmodne livmoderhalsen.

Dette kan gøres ved tabletter, som du indtager hver 2. time i løbet af dagen, i lav dosis. Man kan også vælge at oplægge et ballonkatether, som er en mekanisk måde at åbne livmodermunden, fx hvis man tidligere har født ved kejsersnit og derfor ikke kan få tabletter.

Der kan her ske det at kroppen reagerer hurtigt på den behandling der igangsat, og måske får man veer eller
at vandet går samme dag. Det kan også være at man skal have opmodnende piller gennem et par dage og at man så fx på 3. dagen er klar til at få taget vandet.

Det er så først her man indlægges på fødestue, selvom man på dette tidspunkt allerede kan have en oplevelse af at have været ”i gang” i lang tid.

For en stor del af dem som sættes i gang, ”ved” kroppen som nævnt jo ikke at det er tid fx at danne veer og det er derfor det kan være en proces som strækker som over flere dage. Kroppen skal have tid til at forstå.

Hvordan ved jeg om jeg er klar til igangsættelse/at føde?

Med dette helt korte indblik i hvad en medicinsk igangsættelse kan indebære, giver det nu måske god mening at det man kan kalde ”naturlig igangsættelse” ligeledes er en proces, der afhængig af det individuelle udgangspunkt kan kræve tid og tålmodighed – og at der ikke er garantier for at man med sikkerhed kan sætte fødslen i gang.

Det, som i virkeligheden, har størst betydning for hvor nemt og hurtigt en igangsættelse går (naturligt eller medicinsk) er altså hvor moden og klar kroppen er til at der bliver trykket på ”fødselsknappen”.

Helt generelt kan man sige at jo flere børn du har født og jo tætter på terminsdato (eller over) du er, des større sandsynlighed er der for at kroppen er klar.

Nogle kan også opleve fx tiltagende plukkeveer, afgang af slimproppen og at barnet indstiller sig dybere i bækkenet, som tegn på opmodning. Disse ting kan dog også forekomme uger inden man føder og er derfor ikke sikre tegn på fødsel.

Kender man igangsættelsesdato i forvejen og skal måske sættes i gang før eller omkring terminsdatoen, kan det altså for nogle være hensigtsmæssigt at overveje fødselsmodnede behandling som led til at hjælpe kroppen hen til igangsættelsesprocessen, hvis ikke man går i fødsel inden. Læs længere nede i artiklen.

Det at tænke ”igangsættelse af fødslen” kan altså i visse tilfælde lige så vel handle om at vi forbereder og måske optimere kroppens udgangspunkt.

Hvordan kan jeg igangsætte min fødsel?

For at besvare dette spørgsmål kan man passende spørge: kan man overhovedet snakke om at der noget der hedder naturlig igangsættelse?

Der er sparsom evidens på området og derfor er nedenstående råd som bl.a. bygger på klinisk erfaring.

For nogle skal der ligesom ved medicinsk igangsættelse blot et lille skub til for at starte fødselsprocessen. For andre er der brug for mere tid, tålmodighed og måske målrettet behandling fx med fokus på at optimere pladsforholdene i bækkenet eller opmodne livmoderhals og –mund.

Ting du kan gøre selv for at hjælpe fødslen igang/godt på vej er:

Dadler

Et mindre studie har vist at kvinder som spiste 6 dadler hver dag havde mindre behov for igangsættelse og vestimulerende (2). Det er dog et mindre studie, som ikke er stort nok til at kunne fastslå denne effekt med sikkerhed. Men kan du i forvejen lide dadler, kan du jo inddrage dette i din kost ca. 4 uger før termin

Samleje

En tur i soveværelset er også et gammelt ”husmorråd” til at starte fødslen. Tanken er at mandens sæd, som indeholder prostaglandiner (signalstof der kan igangsættes fødslen), kan medvirke til at fødslen starter eller at livmoderhalsen modnes.

Tanken er desuden at orgasme skaber sammentrækninger i livmoderen, som også kan hjælpe vearbejdet på vej.

Der er dog ingen undersøgelser som understøtter disse teorier. Det er jo også vigtigt at understrege at sex
bestemt ikke frarådes gravide generelt. Og helt generelt er sex jo sundt, så hav gerne samleje i slutningen af graviditeten – men ud fra lyst.

Oxytocin

Helt generelt så prøv at være god og kærlig ved dig selv og din krop. Vehormonet oxytocin har bedste arbejdsvilkår når vi er rolige og afslappede, og ikke stressede og utålmodige.

Måske du skal prøve at fokusere på noget helt andet, hyg dig med en god veninde, se en god film, brug den sidste tid på lidt velforjent selvforkælelse fx gravidmassage.

Bevægelse

Bevægelse er altid gavnligt for den gravide krop, og skaber ikke kun kontakt til din højgravide krop, men kan også lindre de gener du måske oplever samt hjælpe barnets indstilling i bækkent.

Du kan gøre det helt enkelt fx ved at side på en yogabold i stedet for sofaen, og tænke på at lave dynamisk bevægelse, fx 8-taller med hoften.

Søvn

Mange gravide, især højgravide, bliver udfordret på søvnen hvilket også udfordrer overskuddet, ikke mindst op til det fysiske og mentale arbejde en fødsel er.

Oplever du gener/smerter fx når du vender dig om natten kan et glidelagen hjælpe dig.

Lider du af rastløshed/søvnløshed, kan du overveje afspændingsøvelser og afslappende musik i ørerne til at hjælpe dig til at finde mere ro i kroppen.

Akupressur

Akupressur kan for nogen være en effektfuld måde til at kærlig og nænsomt modne kroppen. Der er ikke evidens for at akupressur har effekt, men den kliniske erfaring er at visse kvinder har stor god gavn af det.

Et generelt punkt, som mange gør brug af når terminsdatoen er passeret, er punktet SP6, også kaldet kvinde-punktet. Men helt generelt er det ofte hensigstmsæsigt at gå til en erfaren og uddannet fagperson som kan rådgive dig i forhold til præcis hvilke punkter, som er gode for dig.

Derudover kan du overveje om Fødselsmodnende behandling er oplagt for dig

I hjertet af kolding kan du i Kvinde-min komme til fødselsmodnende behandling kaldet: et kærligt skub - fødselsfremmende behandling.

Her vil du møde jordemoder Anne, som med afsæt i flere års erfaring indenfor igangsættelse, laver en indiviuel vurdering og sammensætter den mest optimale behandling til og kan indebære:

• • Hindeløsning
  • Rebozo/spinning babies
  • Akupunktur/akupressur

Hvorfor få fødselsmodnede / fødselsfremmende behandling?

Behandlingen er både for dig der ønsker at prøve at hjælpen fødslen i gang eller for dig som ønsker at være
aktivt handlende på hvordan du kan optimerer dit udgangspunkt op mod fødslen/igangsættelse.

Læs om den fødselsfremmende behandling ”Et kærligt skub” og hvorfor den kan være relevant for dig,

Jeg vil ikke sættes i gang, hvad kan jeg gøre?

Som afslutning ønsker vi at give redskaber til dig, der måske har det meget svært ved tanken om at skulle sættes i gang.

Helt generelt kan man sige at man som gravid og fødende principielt har ret til at sige nej til alle behandlinger eller indgreb som man bliver præsenteret for.

Du har derfor ret til at sige nej til fx igangsættelse og det er også helt legitimt at være i tvivl om det er det rigtige for ens egen specifikke situation. Det er dog vigtigt, uanset hvordan man har det at skulle sættes i gang, at man træffer beslutningen på et informeret grundlag.

Derfor kan en afklarende samtale, gøre en stor forskel. Bare det at opleve at du har ejerskab og medinddragelse omkring beslutninger kan automatisk mindske en evt. modstand du kan have mod fx igangsættelse.

Til at gå ind til samtalen med en fagperson omkring indgreb som fx igangsættelse kan man benytte FRAN-metoden.

Dette indebærer at bruge følgende spørgsmål som udgangspunkt for en samtale:

F – Hvilke fordele er der ved behandlingen?
R – Hvilke risici er der forbundet med behandlingen?
A – Hvilke alterntiver muligheder er der?
N – Hvad hvis vi siger nej – hvad er så næste skridt?

Det er ok at bede om konkrete tal/statistikker, hvis I føler det er nødvendigt for at kunne tage beslutningen på et informeret grundlag. Her kan du/I ikke forvente at fagpersonalet kan disse i hovedet, men de har kompetencerne til at eftersøge den viden.

Man kan fx spørge: Kan du fortælle os eller måske undersøge hvor mange procent der…..”

Prøv at mærke efter, hvad der skal til for at du/I har det bedre med beslutningen og kommuniker det til de fagpersoner i møder.

Et godt råd er at gå ind til samtalen på en kærlig og åben måde. Husk I har samme mål og at alle ønsker I får den bedst mulige fødsel. En afklarende samtale kan øge samarbejdet med fagpersonalet, når der er gensidig tillid og omtanke for synspunkter/behov.

Kærlig respekt for den højgravides krop og sind

Slutteligt er budskabet med denne artikel at fødselsmodnende behandling og naturlig igangsættelse kan være et rigtig godt supplement eller alternativ til medicinsk igangsættelse, men at det altid bør foretages med respekt og kærlig omsorg for den gravides krop og sind.

Ønsker du at booke tid til kyndig fødselsfremmende behandling er du velkommen hos os i Kvinde-min.

Vi sender god fødselsenergi jeres vej og ønsker at I får den bedst mulige fødsel og start på jeres liv som ny
familie.

Kilder:

• 1. DSOG, igangsættelse af fødsler – metoder, revideret i 2021
  2. The effect of late pregnancy consumption of date fruit on labour and delivery, 2011, O. Al-Kuran,L. Al-Mehaisen,H. Bawadi,S. Beitawi &Z. Amarin

Håndudmalking er en simpel, effektiv og skånsom metode, som kan benyttes i mange forskellige situationer.

Håndudmalkning kan fx bruges til at starte en langsom nedløbsrefleks, stimulere brystet til mælkedannelse eller løsne op for mælkeknuder i forbindelse med den brystspænding, som mange oplever, når mælken løber til. Det er derfor en teknik, som er relevant for alle gravide at kende til, som led i ammeforberedelse.

I bunden af denne artikel finder du en video hvor jordemoder Anne giver intro til teknikken til håndudmalkning.

Har du lyst til at vide endnu mere om hvordan du kan blive godt klædt på til amningen? Så læs mere om og book vores ammekursus ”Vejen til velfungerende amning”

Skal jeg håndudmalke i graviditeten?

For visse mødre kan det være relevant at overveje at opstarte håndudmalkning i graviditeten med henblik på at fremme mælkedannelsen.

Det er vigtigt for os, i Kvinde-min, at understrege at håndudmalkning i graviditeten ikke er en nødvendighed. Det er et redskab du kan benytte dig af, hvis du har overskud og ønsker at være proaktiv, fx hvis du skulle være en del af de grupper som er beskrevet i nedenstående.

Alternativ kan det være, at det for dig blot handler om at du ønsker at gøre dig fortrolig med teknikken, så du er klædt på til at kunne benytte dig af håndudmalkning i relevante situationer efter fødslen.

Forsinket mælkedannelse/tilløb

Men for en gruppe gravide, ses øget tendens til forsinket mælkedannelse/tilløb (defineret ved at mælken løber til senere end 72 timer efter fødslen). Dette medfører ofte et øget behov for tilskud hos barnet og deraf længere tid, større indsats og tålmodighed generelt, for at få amningen etableret.

Håndudmalkning i graviditeten er vist at kunne øge mængden af mælk til rådighed efter fødslen (1). Derfor kan håndudmalkning, være et godt forebyggende redskab hos kvinder, som i graviditeten er kendt med:

• Overvægt (defineret som BMI 30)
• PCOS
• Type 1 diabetes
• Brystreduktion
• Tidligere forsinket mælkedannelse
• Planlagt kejsersnit

Derudover ses der øget sandsynlighed for behov for tilskud (Early Feeding) hos børn født af gravide med graviditetsbetinget sukkersyge, hvorfor det også kan være relevant for denne gruppe at håndudmalke i graviditeten.

Foruden af hjælpe brystet ”på vej”, kan barnet få mors egen mælk i stedet for modermælkserstatning ved behov for tilskud efter fødslen og det er samtidig vist at børn som får mors udmalkede råmælk generelt har mindsket behov for tilskud.

Håndudmalkning i graviditen er ikke påvist at kunne øge længden ammeperioden, men at det til gengæld medfører hurtigere og nemmere ammeetablering i de første dage efter fødslen (1).

Ønsker du en mulighed for at gå i dybden med hvad der evt. også kan gøres for at lige præcis dit/Jeres udgangspunkt sættes bedst i spil i forhold til amningen? Book tid til indiviuel ammesamtale her:

Husk at der gives tilskud til jordemoderkonsultation i graviditeten, hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark.

Er det sikkert at håndudmalke i graviditeten?

Forskning har vist, at det er sikkert for langt de fleste gravide at malke ud fra graviditetsuge uge 36 (1). Dog anbefaler vi i Kvinde-min, ud fra et konservativt perspektivt, at afvente til uge 37 med systematisk håndudmalkning.

Fødslens betydning for mælkedannelse

Faktorer i fødslen som fx blødning 500ml eller langvarigt fødselsforløb kan også have indvirkning på mælkedannelsen.

I disse tilfælde er det ofte relevant at opstarte stimulation af brystet fx med håndudmalkning, hvis barnet ikke selv melder sig, relativt hurtigt - dvs. indenfor 1-3 timer - efter fødslen (2).

Er det ikke muligt at få barnet lagt til eller opstarte mælkestimulation på anden måde? Prøv da at bruge denne viden om, at komplikationer fra fødslen kan medvirke til forsinket mælkedannelse, til at give dig selv og din krop til ekstra tålmodighed. Din krop er ”klog” og bruger sine ressourcer bedst og det er derfor naturligt at der måske går lidt længere tid inden mælken løber til.

Stimulation med brystpumpe

Oplever du for lidt mælk/sparsom mælkedannelse, fx ud over de første dage og er der behov for stimulation med pumpe, viser undersøgelser at håndmalkning i kombination med udmalkning med pumpe kan være effektivt til at få mere mælk ud end ved udelukkende at udmalke med pumpe (3).

Good to know

Skal du håndudmalke eller bruge en brystpumpe efter fødslen er det en stor fordel at du ligger med barnet forinden, gerne hud mod hud, hvis det er muligt. Dette stimulerer oxytocin, som hjælper nedløbsrefleksen - og dermed mælken - på vej.

Hvordan håndudmalker jeg?

Vær tålmodig undervejs og husk at trække vejret. Prøv at bevare roen også selv om det måske ikke lykkes at se mælk i starten. Du må ikke miste modet – det handler i lige så høj grad om at blive fortrolig med brystet og teknikken i starten.

Mange oplever, at efterhånden som brystet stimuleres, vil der komme mere mælk.

Du kan fx vælge at udmalke 10 min (5 min på hver bryst) x 2 dgl fra graviditetsuge 37.

1. Start med at vaske hænder
2. Varm evt. brystet og dine hænder fx med en varmepude nogle minutter
3. Prøv at slappe af. Træk vejret dybt og tænk på noget der gør dig glad, fx dit barn eller et dejligt minde.
4. Hjælp mælken til at løbe. Læn dig fremad. Du kan fx lave cirkelbevægelser rundt på hele brystet, ‘ælte’ brystet blidt med knoerne eller lave små blide tap med fingerspidserne. Prøv dig frem og se, hvad der føles rigtigt for dig. Fortsæt ca. 1 min.
5. Har du et stort bryst: Støt/løft eventuelt brystet, ved at anbringe en hånd fladt mod brystkassen under brystet.
6. Anbring tommelfingeren over – og de 2 næste fingre under brystvorten i kanten af det brune område.
7. Du kan nu blidt, men fast, klemme fingrene ind i brystet mod brystkassen.
8. Klem fingrene sammen om mælkekamrene – og slip. Klem og slip. Her prøver man at efterligne et barns sutterytme. Mælken begynder måske nu at komme, evt. i dråber eller flyder ud af vorten. Det kan være, du skal rykke lidt rundt på fingrenes placering for at finde det rette sted.
9. Flyt hånden rundt, så du får fat i alle mælkekamre. Brug eventuel den anden hånd.
10. Forsæt indtil mælken holder op med at løbe. Skift bryst eller stimuler evt. begge bryster samtidig.
11. Mælken samles op på en ske eller 1 ml sprøjte og efterhånden måske en 5 ml sprøjte (kan købes på apotek)
12. Slut af med at trække vejret dybt og send en kærlig tanke til den lille.

Når du malker ud med hånden, skal du ikke være nervøs for at gøre det ”forkert” eller at det skal gøre det på en bestemt måde - det er forskelligt fra person til person hvor nemt det går, og det kan også ændre sig, efterhånden som brystet tømmes.

Jo flere gange du malker ud, jo bedre bliver du til at finde de steder på dit bryst, som giver mest mælk.

Sådan opbevarer du udmalket mælk

Hvis du bruger sprøjter til at opsamle mælken kan du med fordel fryse dem ned, skriv gerne dato på, så du på den måde ved hvor gammel mælken er. Derudover at det en god ide at markere mælken med din fødselsdato og navn i tilfælde af det skal med på sygehuset ved fødslen. Hvis beholderen er ren, kan modermælken opbevares:

• 3 døgn i køleskab ved +5 grader (gerne bagerst i køleskabet hvor det er koldest).
• 3-6 måneder i fryser ved -18 grader.

Frys mælken i små portioner, da optøet mælk ikke må fryses igen.

Lad mælken tø ved stuetemperatur eller bagerst i køleskabet.

Optøet modermælk, der ikke har været opvarmet, kan opbevares bagerst i køleskabet i 1 døgn.

Ønsker du at blive godt klædt på til amningen?

På vores kursus ”Vejen til velfungerende amning” kan du/I få endnu mere viden og praktiske værktøjer, som I vil kunne bruge til at få bedst mulige start på amningen og dermed have mest mulig ro i maven i tiden med en lille ny.

Her vil du/I møde jordemoder Anne, som ville byde jer hjerteligt velkommen i Kvinde-min.

Vi ønsker jer god fornøjelse med udmalkningen og processen med at lære brystet af kende ”hands-on”

Kærligst
Anne & Cecilie // Kvinde-min

I nedenstående video giver jordemoder Anne en intro til håndudmalkning. Få adgang til den fulde video, ved at tilmelde dig kurset ”Vejen til velfungerende amning”.

Her får du fysisk ammeundervisning, med fokus på at I lære ikke kun om at amme men også hvordan. Derudover får du/I også et ammekompendium og andet relevant videomateriale som giver dig uundværlige redskaber og viden til det forestående ammeforløb.

Kilder:

1. Forster DA, Moorhead AM, Jacobs SE, Davis PG, Walker SP, McEgan KM, et al. Advising women with diabetes in pregnancy to express breastmilk in late pregnancy (Diabetes and Antenatal Milk Expressing [DAME]): a multicentre, unblinded, randomised controlled trial. Lancet. 2017;389: 2204–2213.
2. SST, Amning, en håndbog for sundhedspersonale, 4. udgave, 2018
3. (3)Morton J, Wong RJ, Hall JY, Pang WW, Lai CT, Lui J, et al. Combining hand techniques with electric pumping increases the caloric content of milk in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2012;32: 791–796.