kvinde min logo

Babytummel i Kvinde-Min

Tummel, leg, sang og sansestimulering for de mindste. Velkommen indenfor i vores rummelige studie, lokaliseret i hjertet af Kolding, til et 6 ugers forløb med fokus er på at stimulere din babys sanser og motoriske udvikling.

Få viden, inspiration og hensigtsmæssig udfordring og oplev begejstringen hos dig selv og din lille, mens I sammen tumler.

BabyTummel er en fantastisk måde at være sammen med din baby

Både det lille og store barn lærer gennem bevægelse. Derfor elsker de små at mærke, bevæge og udforske deres krop. Som forælder oplever du til BabyTummel et fantastisk nærvær og muligheden for at skabe stjernestunder sammen med dit barn.

Barnet oplever tumletiden som leg og hygge og det vil samtidig understøtte og stimulere:

  • Dit barns følesans, muskel- og ledsans samt det vestibulære system.
  • Dit barns krops- og kernestabilitet indefra og ud
  • Dit barns evne til at lære sin krop at kende.

Så dit barn, med sit udgangspunkt, stimuleres til at opbygge sin kropsfornemmelse og grundstyrke samtidig med at hjernens udvikling understøttes.

Alt det som udgør fundamentet for dit barns videre udvikling og læring – og vi gør det hele gennem hyggelig leg/sang og tumletid.

Ud over tumletid vil du få

  • Adgang til en lukket facebookgruppe med relevante videoer og specialudarbejdet materiale relateret til forløbet.
  • Mulighed for at blive en del af et unikt fælleskab og dele erfaringer med andre forældre

Du vil også få relevant viden om bl.a.:

  • Verdens bedste bærestillinger
  • Det optimale trillemønsters betydning
  • Alle de små hverdagstip vi som forældre kan bruge til at hjælpe vores barns udvikling godt på vej
  • Intro til babymassage og klassiske akupressur punktur
  • Viden om barnets grundlæggende motoriske udvikling og hvorfor sansestimuli og tumletid er guld værd for det lille barn

Kort sagt vil du/I få: Inspiration, vejledning og kærlig udfordring

Hvordan foregår BabyTummel?

Forløbet varer 6 uger á 60 min varighed pr gang. Som oftest tumler vi i 45-50 min samlet, og har dermed tid til at de små kan få pauser undervejs ved behov, og der så evt. kan følges op på en øvelse bagefter samt være plads til individuelle snakke.

Har du tvillinger, anbefales det at have én voksen med pr. barn – er det ikke muligt står vi selvfølgelig altid klar med en ekstra hånd.

Alle mødegange er bygget op omkring en kombination af tummel, leg, sang, rolig sansestimulering og ”krydres” med relevant viden og vejledning. Du vil blive tryg i at udføre øvelserne/legene, så du kan tage dem med hjem og fortsætte tumleglæden derhjemme.

Vores forløb samler elementer og inspiration fra hold som Babyrytmik, Babymotorik, og Stimulastik.

Det betyder at et BabyTummel forløb i Kvinde-Min indeholder en bred palette af øvelser og lege, som samlet er med til at stimulerer hele dit barn; sanser, den motoriske udvikling og jeres indbyrdes tilknytning.

Børnenes forskellige aldre og motoriske niveau vil betyde at der tumles forskelligt, alt efter alder og hvordan baby på dagen har lyst til at blive tumlet med.

Vi tager altså altid udgangspunkt i jeres forskellige behov og forudsætninger, så I får mest mulig ud af forløbet. Vi tumler altid på et niveau hvor alle kan være med (både de voksne og små) og der er altid plads til at du/I kan ”stemple” ind og ud i løbet af timen.

Det praktiske - mulighed for erstatningsgange

Det er vigtigt for os, at I kan føle jer hjemme hos os.

Derfor er det selvfølgelig muligt at amme/give mad, skifte ble eller lignende undervejs og I er bagefter altid velkomne til at blive i vores hyggelig loungeområde og få en kop kaffe.

Der er mulighed for at stille barnevogn udenfor lokalet. Misser du en gang, er det muligt at komme med og deltage på et andet hold - på den måde er du sikret ikke at gå glip at tumletid, selvom du skulle være forhindret i at deltage på enkelte mødegange.

På vores hold er vi 6 små og mor/far - dermed er der god plads til at at I oplever tumleglæden i hyggelige og trygge rammer med plads til lige præcis Jer - forløbet koster kr. 880,- Book her.

Hold til store og små

For at din baby får mest mulig ud af forløbet, har vi hold for forskellige aldersgrupper/udviklingsniveau:

2-5 måneder (for baby mellem 2 og 4 mdr ved opstart)

Det er helt oplagt at starte ud med babytummel i de tidlige måneder. Her kan vi skabe grundlaget for og understøtte udviklingen af gode bevægelsesvaner. I dette forløb introduceres mange grundudgaver af tumlelege, som er med på vores 5-10 mrd. hold.

Udover en masse tumletid gennemgår vi på forløbet emner som:

  • Kropsstammens funktion og betydning i de første levemåneder (fundamentet for barnets udvikling)
  • Sansestimuleringens betydning i de første levemåneder
  • Hvordan vi kan understøtte det ”optimale tril”, verdens bedste bærestilling symmetriske bevægelsesmønster, maveliggende etc.
  • Intro til babymassage og akupressur
  • … og meget andet

5-10 måneder (for baby over 4måneder ved opstart, holdet er relevant indtil baby begynder at krybe fremad)

Ud over en masse tumletid gennemgår vi på forløbet emner som:

  • Barnets fundament: kropsstammens/kernens funktion og betydning, især det første leveår
  • Hvordan understøtter vi som forældre barnets udvikling? – opbygning af bevidste bevægelser, barnets sunde frustration, det ”langsomme”/”hurtigt” udviklede barn
  • Hvad er på dette tidspunkt godt at vide om det ”optimale” tril, verdens bedste bærestilling, krybe/kravle stimulering, siddende stilling etc.
  • Er det relevant for holdet, laves intro til babymassage og akupressur
  • … og meget andet

Krybe/kravlehold (for barnet, som er begyndt at krybe fremad)

På dette hold tager vi udgangspunkt i, at barnet nu er mere klar til at udforske verden på egen hånd – selvfølgelig med en tryg base i mor/far.

På de foregående hold er vi mere styrende i tumletiden og øvelserne. Her er det nu er barnet, der på en anden måde er med til at sætte ”dagsorden”.

Timerne er ofte bygget op så vi laver strukturerede tumleøvelser men bl.a. også arbejder på en krybe/kravlebane til ”fri leg” og dermed skaber grundlag for at barnet kan udforske rummet med mor/far og kan gøre sig nye motoriske erfaringer.

Vi sætter rammerne for at:

  • barnets udfordres og stimuleres videre i sin udvikling
  • tumle, lege og stimulere barnets sanser.
  • stimulering af den videre udvikling til stående/gående
  • … og meeeeeget andet

Du kan booke vores forskellige BabyTummel hold her

Babytummel til far

Er du far på barsel? Så er du mere end velkommen til BabyTummel hos os - Kvinde-Min er også skabt for/til dig.

Vi ønsker at invitere alle, der vil tumle, synge og hygge med baby, med indenfor. Så kom, som du er, far eller mor, høj som lav – alle er velkomne. Det vigtigste for os er og at du og din lille får nogle fantastiske stunder sammen, uanset om det er mor eller far, der kommer og tumler med.

Vi vil glæde os til at byde dig og din lille indenfor til BabyTummel, hos os i Kvinde-Min

- Alle henvendelser vedrørende Min BabyTummel kan sendes til Anne på tlf 28451080 eller mail anne@kvinde-min.dk -

Børn der tumler hos kvinde-min

Kvinde-Min for alle faser af din rejse

service
Hos Kvinde-Min finder du specialiseret fysioterapi og træning tilpasset netop din situation. Vælg den vej, der passer til dig, og lad os støtte dig med faglig ekspertise og omsorg.
  • Gyn Obs fysioterapeur Cecilie Madsen

    Til Kvindelivet

    Genoptræning til kvinder som har behov for at genoptage bevægelse og opnå bevægelsesglæde.

  • fødselsfremmende behandling

    Til dig som er gravid

    Er du gravid, har vi en masse tilbud til dig. Læs mere herunder.

  • Til dig som er på barsel

    Til dig som er på barsel

    Træning og genoptræning af dig som har været gravid.

Det siger vores klienter

anmeldelser

Læs hvad andre kvinder har oplevet hos Kvinde-Min. Vi er stolte af at kunne hjælpe kvinder gennem graviditet, barsel og deres kvindelivsrejse med professionel vejledning og personlig støtte

Mød vores erfarne team

team
Hos Kvinde-Min står et dedikeret team af specialister klar til at hjælpe dig. Vores jordemoder, gynækologisk/obstetrisk fysioterapeut og muskuloskeletale fysioterapeut samarbejder om at give dig den bedste og mest helhedsorienterede behandling
  • Fysioterapeut Benedikte Hos Kvinde Min

    Benedikte Siglen

    I 2015 blev jeg uddannet fysioterapeut og har arbejdet på en privat klinik lige siden. Jeg har specialiseret mig i muskuloskeletal fysioterapi.

  • Jordemoder Anne Jessen

    Anne Jessen

    Jeg har i mine år som jordemoder arbejdet meget bredt indenfor graviditet, fødsel og barsel, og taget et hav af kurser og efteruddannelse.

  • Cecilie profil

    Cecilie Madsen

    Min helt store passion og mission er at hjælpe kvinder igennem de udfordringer og forandringer, der hører kvindelivet til.

Hvad kan vi hjælpe med ?

Hos Kvinde-Min tilbydes gyn.obs fysioterapi, genoptræning og fysioterapeutisk massage. Gyn.obs fysioterapi har særligt fokus fra navlen og ned.
Læs mere om vores behandlinger
gravidditetstræning
Graviditetstræning og fødselsforberedelse i en. Få kyndig vejledning i, hvordan du træner dig stærk i din graviditet uanset om du har smerter, ømhed eller ingen smerter har. Vi tilpasser træningen, så du kan være med hele vejen igennem.
Læs om Graviditetstræning
barselstræning
Træning og genoptræning til dig der har været gravid og har født ved kejsersnit eller vaginalt.
Her sætter vi fokus på at styrke dig indefra og ud.
Læs om Barselstræning
ourdoor
Tag barnevognen med eller kom selv. Vi genoptræner dig stærk i naturens skønne omgivelser. Fokus er at tage hånd om din (barsels) kvindekrop og få kontakt til de dybe kernemuskler; bækkenbunden og de dybe mave-rygmuskler.

Læs om Outdoor Barselstræning
kvindetræning
Genoptræning til kvinder der har behov for at genoptage bevægelse og opnå bevægelsesglæde. Holdet giver mulighed for at tage hensyn til tidligere skader eller gener og fokusere på at få genskabt den kropslige kontakt til sig selv.
Læs om Kvindetræning

Viden, indsigt & støtte til din rejse

blog
Læs vores blogindlæg skrevet af erfarne jordemødre og fysioterapeuter. Her deler vi faglig viden og personlige råd til dig, der er gravid eller på barsel – alt fra konkrete øvelser til vejledning om de udfordringer, du kan møde på din vej.
barselstræning

Svært ved at få prioriteret din træning

Vi kender det alt for godt, den kære træning man så gerne vil have klaret! Det bliver ofte ved tanken, og træningen bliver nedprioriteret pga. andre, mindst lige så vigtige opgaver. Så herfra er der ingen løftende pegefingre, blot kærlig inspiration til hvordan det måske kan du kan hjælpe dig selv til mere bevægelse 🤗🙏💪 […]

Konsultation med jordemoder

Jeg er bange for at føde – hvad kan jeg gøre?

I følgende artikel, vil vi give nogle råd til dig, som oplever bekymring/angst for at føde. Vi arbejder hver dag med gravide, der oplever de udfordringer du står med, og ønsker at give dig indsigt i og redskaber til hvordan du kan gå fødslen i møde, med mest mulig ro. Nedenstående råd beror derfor på […]

Gyn Obs fysioterapeur Cecilie Madsen

Graviditetsbetingede bækkensmerter – hvad kan du gøre?

Rigtig mange gravide oplever at få gener og måske smerter i bækkenet. Det er op mod 80% af alle gravide, som oplever lænde- og bækkensmerter og det er dermed en helt normal tilstand i graviditeten. Men for mange gravide kan det være svært at navigere i hvad der kan gøres for at afhjælpe evt. gener. […]

fødselsfremmende behandling

Mit barn ligger med numsen nedad. Hvad skal jeg vide?

Ca. 3-4 % af alle børn ligger til termin i underkropsstilling (UK), dvs. med sædet (numsen) og måske fødderne nedad i bækkenet. Det er ikke unormalt at barnet ligger i UK i starten af 3. trimester fx omkring uge 32, men fx når at vende sig til hovedstilling inden uge 36. Ligger dit barn i UK […]

Jordemoder Anne Jessen

Kan jeg selv sætte min fødsel i gang?

Er du højgravid og gået over tid, eller måske du står overfor igangsættelse og ønsker viden om hvordan du kan sætte fødslen i gang? Så kan du her blive klogere på hvad du selv kan gøre for at hjælpe kroppen godt på vej. Vi kan starte med at besvare følgende spørgsmål: kan jeg starte min […]

Jordemoder konsultation

Hvad er håndudmalkning?

Håndudmalking er en simpel, effektiv og skånsom metode, som kan benyttes i mange forskellige situationer. Håndudmalkning kan fx bruges til at starte en langsom nedløbsrefleks, stimulere brystet til mælkedannelse eller løsne op for mælkeknuder i forbindelse med den brystspænding, som mange oplever, når mælken løber til. Det er derfor en teknik, som er relevant for […]

Kontakt Kvinde-min

kontakt
Vi kan kontaktes på mail, telefon eller ved at udfylde formularen på denne side. Vi glæder os til at høre fra dig.
info@kvinde-min.dk
+45 6070 7900
Olaf Ryes gade 7 T
Maps - Oluf Ryes gade 7t

skriv en besked

    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

    envelopephone-handsetmap-markercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram